ET SKRIDT VÆK FRA DANSEGULVET - OG IND I HJERTERNE

I går havde jeg fornøjelsen af at spille til et arrangement, der lå lidt uden for min normale bane. Det nye UngeCentrum i Næstved havde inviteret mig til en omgang “Chill-out m. STONE” i forbindelse med deres åbningsuge – og jeg må sige, det var en oplevelse, der ramte på en helt anden måde end de vante weekendnætter.

Normalt handler mit arbejde om at få hænderne i vejret, presse energien helt op og holde gulvet levende. Men her skulle vi den anden vej: fokus på ro, hygge, nærvær – og plads til bare at sidde, lytte og være til stede.

Et lille setup kan stadig gøre en stor forskel.

Udenfor var det klassisk dansk efterår: gråt, lidt fugtigt og tungt i luften. Indenfor var stemningen det modsatte. Rummet var lunt og afslappet, pizza og drikkevarer stod klar til alle, og jeg havde sat et lille setup op med både lyd og uplights. Det er fascinerende, hvor meget lys kan ændre en stemning. Et par dæmpede lamper og nogle farver i hjørnerne, og pludselig var hele rummet forvandlet til et roligt, hyggeligt frirum.

Matchende farver fra uplights - det skabte en mega fed lysstemning.


UNGECENTRUM – ET NYT SAMLINGSPUNKT FOR DE UNGE

UngeCentrum er Næstved Kommunes nye samlingssted for unge – og et vigtigt ét af slagsen. Det ligger centralt på Jernbanegade 10, kun få skridt fra stationen. Her kan man få vejledning om uddannelse og job, finde et netværk, deltage i både faglige og sociale arrangementer, og få nogen at tale med, hvis man har brug for det.

Kort sagt: UngeCentrum er stedet, hvor unge i Næstved kan lande, lære og løfte sig videre. Et sted med plads til både ambitioner og pauser – og det var præcis dét, stemningen bar præg af i går.

UngeCentrum - med det super fede "Næstved"-skilt uden for.

BEKENDTE ANSIGTER OG DEJLIGE GENSYN

I løbet af eftermiddagen dukkede flere kendte ansigter op. En gammel kending fra Daisy, Laura, var netop vendt hjem fra en længere rejse, og det var virkelig fedt at få vendt verdenssituationen med hende igen. Hun havde selskab af sin far Bjørn fra SSP, som jeg har haft et tæt samarbejde med til Sidste Skoledag-arrangementerne for 9. klasserne. Han var forbi for at vise Laura sit nye kontor i huset – og som altid, når vi mødes, var der både grin og snak om nye idéer.

Senere kom fire tidligere elever fra Sct. Jørgens Skole forbi – Clara, Jasmin, Ellen og Laura. De var i byen i forvejen, men valgte at lægge vejen forbi og hænge ud en times tid. Det viste sig, at Laura havde fødselsdag, og sammen med de andre satte de sig og hyggede i rummet, mens musikken spillede stille i baggrunden.

SELFIETIME! Tag for besøget tøser!

Det var sådan et øjeblik, man bare mærker varmen i. De kom ikke for showet – de kom for stemningen, og måske lidt for at sige hej. Det betyder faktisk mere, end de nok tror. Det mindede mig om, at den tid vi havde på Sct. Jørgens stadig betyder noget for dem, ligesom den gør for mig.


NÆRVÆRET & ROLIGE RAMMER

Jeg gik derfra med en god følelse. Ikke fordi det var den største fest, men fordi det var ægte. En eftermiddag, hvor musik ikke handlede om volumen eller energi – men om ro, nærvær og at skabe et sted, hvor folk kunne trække vejret lidt.

Og det er jo i virkeligheden også dét, musik kan: samle mennesker, uanset om det er på et pakket dansegulv kl. 02, eller i et stille lokale med sofaer, pizza og varme farver på væggene.